mandag den 23. marts 2015

Quinoa salat med avocado

Hvis der er noget jeg har lært under mit ophold i England, så er det at spise frugt og grønt! Aldrig i mit liv havde jeg troet jeg skulle lige bikse min egen salat sammen, og så endda en rigtig god en af slagsen med quinoa, vist også på tide at jeg får lidt flere sunde opskrifter ind i mit lille kammer her på nettet.

Ingredienser
  • 2 dl kogte quinoa
  • En håndfuld mandler (ca. 60 g) 
  • 1½ avocadoer
  • 15-20 cherrytomater 
  • 1 hjertesalat 
  • En håndfuld bredbladet persille 
  • ½ lime
  • 1 tsk honning
  • 2 spsk olivenolie 
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
Kog qunioa efter anvisningen på pakken, de skal have omkring 15-20 minutter. Lad dem køle af. Rist mandlerne på en pande sammen med lidt olivenolie og godt med salt, de skal have 4-5 minutter ved mellem høj varme indtil de er sprøde, hak dem groft derefter.

Flæk avocadoerne, kassér stenene og skær kødet i tern. Skyl og halver cherry tomaterne og bland dem sammen med quinoa frø og avocadoternene. Lav en dressing af saften fra en halv lime, honning, olivenolie, salt og peber og bland det sammen med salaten. Grovhak persillebladene og bland det hele godt sammen med halvdelen af de ristede mandler. 

Skyl hjertesalaten godt og kom den i bunden af et fad. Kom quinoa salaten ovenpå og slut af med de resterende mandler. Enjoy.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar