tirsdag den 10. marts 2015

V: Selleri nudler med hjemmelavet pesto


Det her er til tider en af de bedste vegetarretter jeg nogensinde har smagt, og lavet. Nu er det jo ikke fordi jeg er den helt store vegetar, tværtimod. Men den her ret er fantastisk - også selvom det er HELT uden kød! Den vil overraske mange, og er en perfekt hurtig hverdagsret.

Tid: 35 minutter
Personer: 3-4 
Ingredienser

  • 100 gram valnøddekerner
  • 250 gram champignon
  • En håndfuld frisk persille plus ekstra til pynt 
  • 1 tsk frisk timian 
  • 1 hvidløg fed
  • 1 citron, skal og saft
  • Salt og peber
  • 4-6 spsk oliven olie
  • 1 lille eller ½ stor knoldselleri 
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 200 grader. Varm to bradepander op imens.

Kom alle ingredienser, undtagen knoldsellerien, i en blender eller food processor. Blend indtil du har en grov pesto, tilføj evt. mere olie eller citronsaft hvis du synes konsistensen er for tør. 

Del knoldsellerien op i to og skræl den. Skær den op i skiver på 1-2 cm, og brug en skrællekniv eller mandolinjern til at lave strimler. Bland derefter strimlerne sammen med halvdelen af den hjemmerørte pesto, tilsæt mere pesto indtil de er godt dækket til (det er nemmest at blande sammen med fingrene). 

Fordel nudlerne på to stykker bagepapir, så de er spredt ud i et tyndt lag. Kom dem på de varme bageplader og bag dem i ovnen i omkring 15 minutter øverst i ovnen. Rør eventuelt rundt i nudlerne når halvdelen af tiden er gået. 

Server i et fad med drys af valnøddekerner og frisk persille på toppen - enjoy! 

Tip: Hvis du insistere på at få kød til denne ret, vil kylling gå sig rigtig godt ;-) 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar